Boligens forskellige typer af døre
Alle vores huse og lejligheder har døre. Men alligevel er det noget, man tager for givet og ikke rigtig tænker over i hverdagen. I hvert fald indtil man skal ud og købe nye døre. Herunder får du et overblik over forskellige typer døre, som du muligvis har (eller bør have) i dit hjem.
Hjemmets forskellige typer døre
Fyldningsdøre: En klassisk type dør, som mest hører hjemme i ældre boliger, såsom herskabslejligheder og gårdhuse er fyldningsdøre. Fyldningsdøre er døre, der er slebet i profil, sådan at døren har et tredimensionelt udtryk med eksempelvis fire fag. Denne type dør vidner om traditionelt, gammelt snedkerhåndværk. Men sandheden er, at man i dag kan få billige døre i denne type, der ligner en snedkerlavet dør på en prik!
Glasdøre: Glasdøre kan have forskelligt udseende og passe ind forskellige steder. Skal vi blive i en nærliggende stil til de ovennævnte fyldningsdøre, kan vi tale om franske døre, som er døre der bruges indendørs med en masse små vinduesruder i. De bruges typisk som dobbeltdøre og ser utrolig smukke ud i hjemmet, samtidig med de tillader lys at trænge igennem fra ét rum til det næste. Glasdøre kan dog også sagtens være mere moderne og minimalistiske. Det er eksempelvis hyppigt brugt at have store glaspartier, hvor også døren nærmest er ét stort vindue med en forsvindende lille ramme.
Døre på mål: Hvad end du er til den ene eller anden type dør, så er realiteten at du muligvis vil have brug for at få lavet døre efter mål. Med mindre du bor i en ny bygning, kan du nemlig ikke regne med, at de døre der er sat ind i din bolig har noget der bare minder om standardmål. Det vil sige, at du bliver nødt til at få lavet en dør på mål, som passer specifikt til din bolig. Læs mere om døre på mål her.