Malerfirma i Smørum – man skal kende sin arbejdstid

Dette skal ikke handle om, at man skal vide, hvornår man som chef skal huske at lade arbejdet ligge, eller man som medarbejder skal huske på at forlade stedet, når man har fri, så man ikke bliver hængende og udfører overarbejde – uden betaling.

Det skal derimod handle om, når man identificerer sig så meget med arbejdet, at man ikke kan lade være med at forlade det.

Som konkret eksempel kan man sige, at man måske tilhører et malerfirma i Smørum i mere end én forstand. Måske var man endda med til at stifte det eller være en af de første ansatte.

Men for nogle år siden måtte man så sande, at man ikke længere havde kroppen til at kunne deltage på lige fod med de andre malere, så man nøjedes med at blive tilbage i hovedbygningen og ordne forefaldende arbejde fra at gøre rent til at indhente ordre og sørge for, at tingene generelt var i orden.

Sådan noget med internettet og skaffe firmaet følgere på de sociale medier giver man ikke særligt meget for hvis noget overhovedet. Tiden er rendt fra en.

Men man kan ikke forestille sig ikke at have det arbejde og være en del af arbejdspladsen, som man føler, man hænger sammen med.

Dog er man blevet reduceret til en papirsnusser, der dårligt tjener noget på arbejdet, og man er endda frisk på bare at være der uden betaling, fordi stedet betyder så meget for en.

Men helbredet forlader langsomt en, og man går efterhånden bare i vejen for de andre, der skal lave deres arbejde, så det ville faktisk være bedst, hvis man slet ikke var der.

Det er her, man måske burde sande, at tiden er kommet til at finde sig en hobby som pensionist og bruge tiden sammen med familien og vennerne og nyde det sidste, man har tilbage.