Vælg de rette hårprodukter, og gør dit hår en tjeneste
Har du flere dårlige end gode hårdage? Bliver dit hår elektrisk i det tørre vintervejr, og kruset i det fugtige? Klasker det sammen en halv time efter at du har sat det om morgenen – og fedter din hovedbund til få dage efter hårvask? Så skyldes det sandsynligvis at du behandler dit hår forkert.
Mange mennesker prøver at få deres hår til at være noget andet end det er, ved hjælp af styling produkter, diverse redskaber så som krøllejern, curlers, glattejern og føntørrere, og kemiske produkter som for eksempel blegemidler, hårfarve og permanent væske.
Krøltoppen vil gerne have glat og skinnende hår, de mørkhårede vil være blonde, og mennesker med tyndt og fint skandinavisk hår ønsker sig mere volumen og fald. Og i kampen for at opnå det perfekte hår ender man som oftest med det stik modsatte resultat: Falmet, slidt og mat hår uden elasticitet og bounce.
Få det bedste ud af dit hår med de rette hårprodukter til styling og pleje
Hvis du ønsker dig et sundt og strålende hår med personlighed og udstråling, bør du tage udgangspunkt i hårets type og beskaffenhed. Du skal også forlige dig med det faktum, at dit tynde og fine hår aldrig bliver en tyk og voluminøs manke. Eller at din krusede afro aldrig kan forvandles til et glat og blankt hår ved hjælp af kemiske midler eller glattejern uden at blive mat og filtagtigt i overfladen.
I stedet kan du med fordel vælge at fremhæve dit hårs charmerende egenskaber, og optimere på dem ved hjælp af plejende og beskyttende produkter. Du kan således gøre dit hår til en del af din personlighed uden at skulle tvinge det til noget, det ikke vil.
Der er hjælp at hente online, hvis du har brug for rådgivning og vejledning angående hårprodukter – klik ind på hair-blog.dk og læs mere.