Alkoholafhængighed og genetik
Man mener at forældre passere et afhængighedsgen til deres børn, hvilket er en forudsætning for alkoholmisbrug og afhængighed.
Blandt dem der har et alkoholmisbrug, er der mennesker som man mener har været genetisk udsat for alkoholisme pga. deres DNA. Men selvom folk kan arve alkoholiske tendenser, er udviklingen af en alkoholforstyrrelse også afhængig af andre faktorer. De med gener der gør dem modtagelige for alkoholisme, har stadig et ansvar for om de beslutter sig for at begynde at drikke eller ej. Men hvis man på et tidspunkt skal i alkoholbehandling, er det vigtigt at huske, at man måske har været mere disponeret for sit misbrug end andre.
Afhængighedsgenet
Der er ikke et enkelt gen der er ansvarlig for alkoholisme. Der er hundreder af gener i en persons DNA, som kan forstærke risikoen for at udvikle et alkoholmisbrug. At identificere disse gener er svært, fordi hver enkelt af dem spiller en lille rolle. Undersøgelser har dog vist, at folk med visse kombinationer af gener har større tendens til at blive alkoholikere.
Der er også adfærdsmæssige gener, der kan give en person tilbøjelighed til alkoholisme. Psykiske sygdomme, såsom depression og skizofreni, er mere tilbøjelige til at blive misbrugere eller alkoholikere. Psykiske lidelser kan være arvelige, hvilket delvis belyser den komplekse forbindelse mellem genetik og afhængighed.
Miljø versus DNA
Vores genetiske makeup udgør kun halvdelen af denne ligning. Der er også utallige miljømæssige faktorer (arbejde, stress, relationer), der kan føre til alkoholisme.
Vores arvelige adfærd interagerer med vores miljø for at danne grundlaget for vores beslutninger. Nogle mennesker er mere følsomme over for stress, hvilket gør det sværere at klare et usundt forhold eller et stressende arbejde. Nogle mennesker oplever en traumatiserende begivenhed og bruger herefter alkohol som en slags selvmedicinering.
Den gode nyhed er, at man sagtens kan få alkoholbehandling og komme ud af sit misbrug.